Alt det andet... Bagværk Opskrifter

En lille lækker kage til kaffen… (incl. opskrift)

 

Mandag havde jeg en uventet “fridag”, da Sofie stod op med feber.
Så over middag da hun havde det bedre, bagte vi en lille kage til eftermiddagskaffen.
Egentlig ville vi bage muffins, men da jeg skulle finde formene, fandt jeg i stedet nogle silicone forme, som jeg faktisk havde glemt jeg havde – ups…

Så i stedet blev det til et par små chokoladekager med en smag af appelsin,
med form som små savariner.

 

Så skulle I nu blive fristet til at bage en lille kage til weekenden, så er opskriften her:
250 g sukker
3 æg
100 g finthakket mørk chokolade med appelsin
150 g oliemargarine
150 g hvedemel
30 g kakaopulver, usødet
1 vaniljestang, eller ½ tsk. vaniljepulver
1 1/2 tsk. bagepulver
2 dl mælk
1/2 tsk salt
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.
Bland vaniljekornene med sukker og pisk vanilje, sukker og æg sammen til en luftig masse.
Smelt oliemargarinen i en gryde ved lav varme og tag derefter gryden af varmen.
Rør straks de 200 g mørk chokolade i det smeltede smør
 og rør godt rundt til al chokoladen er smeltet.
Rør chokolade og smørblandingen i æggesnapsen, sammen med mælk.
I en skål for sig, blandes mel, salt, kakao og bagepulver grundigt,
og det hele røres i chokolademassen.
Fordel dejen i 12 muffinsforme eller andre mindre forme,
Bag chokolade muffins i ovnen ved 200 grader i  ca. 20 minutter.
15 Kommentarer

15 Kommentarer

Læg en besked

Lignende indlæg