Bagværk By Warberg Opskrifter Sommer

Jordbærtærter med saltkaramel

Indlægget indeholder affiliate

Jordbærtærter med saltkaramel

Midt i konfirmations forberedelserne i går, kunne jeg bare mærke at jeg havde brug for at bage lidt.

Og da jeg allerede havde en rest kakaomørdej i fryseren, fra sidst jeg lavede ckokoladetærter (se dem her), så skyldte jeg mig at tage den op, så jeg kunne bage en portion små jordbærtærter til eftermiddagskaffen.

Jordbærtærter med saltkaramel

I stedet for at lave de “traditionelle” jordbærtærter med lyse bunde, mazarinfyld, chokolade og creme, lavede jeg en ny-fortolkning af den. Bunden var som sagt en kakaomørdej, og fyldet blev i stedet for lidt saltkaramel sauce, og en vaniljecreme blandet med lidt fløde, og så ellers pyntet med jordbær.

“Sådan et par jordbærtærter med saltkaramel smager virkelig af sommer”

Jordbærtærter med saltkaramel

Tærterne er bagt i nogle små tærteforme på 10 cm. i dia. og med løs bund

Saltkaramel saucen kan man sagten selv lave, men jeg brugte denne her fra Joe & Seph, som ses på billedet herunder, da jeg havde den stående i skabet.

Jordbærtærter med saltkaramel

Skulle I få lyst til af lave dem, så er det bare at følge opskriften:

Udskriv

Kakaomørdej

Antal 10 stk

Ingredienser

125 g blødt smør

220 g hvedemel

70 g flormelis

30 g kakao

1 nip fint salt

1 æg, str. M

Sådan gør du

Bland det bløde smør med hvedemel, flormelis, kakao og salt, til det ligner brødkrummer.

Saml dejen med ægget.

Stop med at ælte dejen, så snart den er ensartet.

Kom dejen i en pose eller i noget husholdningsfilm, tryk den lidt flad og læg den på køl i ½ time.

Ælt dejen kort igennem og rul den tyndt ud på et meldrysset bord. Sørg for hele tiden at flytte lidt på tærtedejen under udrulningen, for at undgå at den sætter sig fast på bordet.

Beklæd en tærteformene med mørdejen og tryk den godt fast langs kanten. Afslut kanten pænt ved at trykke overskydende dej af.

Den overskydende dej kan sagtens fryses til en anden gang.

Bag tærterne i oven i ca. 15 min. v. 180 gr.

Lad tærterne køle helt af inden de fyldes.

Udskriv

Fyld

Antal 10 stk

Ingredienser

  • ½ ps vaniljecreme pulver
  • 2,5 dl mælk
  • 1 dl piskefløde
  • Saltkaramel sauce

Sådan gør du

Pisk vaniljecreme pulver med mælken, til den er tyknet.

Stil cremen på køl, ca. 1 time.

Pisk fløden til skum, og vend den sammen med vaniljecremen, så der ikke er nogen klumper.

Kom først lidt saltkaramel på tærtebunden.

Kom flødecremen i en sprøjtepose, og sprøjt det oven på karamelsaucen.

Pynt med jordbær.

Opskriftsnoter

Ønsker du selv at lave den saltede karamelsauce, så se mere her.

Tak fordi du læste med <3   Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook og Instagram.  
Ingen kommentarer

Ingen kommentarer

Læg en besked

Du vil måske også kunne lide...