Bagværk Jul Opskrifter

Lucia dag…

1516744287

Nu bæres lyset frem, stolt fra din krone...” Sådan har det helt sikkert lydt rigtigt smuk flere steder i bl.a skoler og børnehaver, hvor børnene har gået stolte, i en lang række, med et lys i hånden og sunget luciasangen.

Jeg har desværre ikke været så heldig at opleve det i år, men i stedet for, fik jeg ordnet madpakkerne i går aftes, og rørt en dej sammen, så jeg her til morgen kunne bage luciabrød til familien til morgenmad.

Da jeg gik ind for at vække Sofie, som den første, kunne jeg ikke dy mig for at tage et lys i hånden, og vække hende med luciasang (og nej jeg kan ikke synge *hi hi*), men heldigvis, synes hun det var hyggeligt, og var klar på at være med i mit lille lucia-“optog”. Så efterfølgende fik vi vækket både far og de 2 teenager,. Sidst nævnte synes dog absolut ikke det var den fedeste måde at blive vækket på *ha ha ha*

Luciabrødene blev heldigvis taget bedre imod, end min sang.

1516744287

Opskriften på de koldthævede luciabrød, har jeg fundet hos Valdemarsro, men deler også lige opskriften her:

Ingredienser:

  • 20 g gær
  • 2 1/2 dl mælk
  • 100 g smør en knivspids safran (man kan også bruge gurkemeje og kardemomme)
  • 1/2 dl sukker
  • 1/4 tsk salt
  • ½ dl groftrevet marcipan
  • 2 spsk lunkent vand
  • ca 400-450 g hvedemel
  • rosiner til pynt + 1 æg til pensling, olivenolie til udruldning

Fremgangsmåde:

Smøret smeltes ved lav varme og blandes med den kolde mælk og safran. I en anden skål røres gæren med lunkent vand, tilsæt derefter smør,mælk og safranblandingen, samt sukker, revet marcipan og salt. Tilsæt mel lidt efter lidt og ælt tilsidst dejen godt. Kom dejen i en ren skål med et fugtigt viskestykke over og stil den i køleskabet natten over. Om morgenen tages den ud og skal lige temperer på køkkenbordet i en halv times tid. Smør 2-3 spsk. olivenolie på køkkenbordet og hænderne, ælt dejen kort og skær den ud i 16 lige store stykker. Rul og form brødene i de traditionelle luciaformer, eller find på dine egne. Pynt med rosiner og pensl med sammenpisket æg. Lad dejen efterhæve på bageplade i 30 minutter og sæt dem så i den varme ovn ved 200 grader. Bag den i omkring 15 minutter afhængig af størrelsen på brødene. Når de er smukt gyldne, er de klar.

 

Tak fordi du læste med <3   Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook og Instagram.  
Ingen kommentarer

Ingen kommentarer

Læg en besked

Du vil måske også kunne lide...