Bagværk Madpakker Opskrifter

Luftige gulerodboller

Mine børn har hver dag en ½ bolle med i madpakken, sammen med rugbrødet. Og det bedste er selvfølgelig hvis bollerne er hjemmebagte, men de må bestemt heller ikke blive tørre og kedelige i madkassen. De her gulerodsboller er er absolut et hit, men ellers vil de også gerne have squashboller med. Det er som om at grøntsagerne i bollerne, gør at de ikke bliver tørre som alm. boller godt kan have tendens til.

Bollerne er også super gode til en kop te eller kaffe om eftermiddagen efter skole 😉

1516744087

Til ca. 16 boller.

Ingredienser:

  • 25 g. gær
  • 25 gr. flydende margarine
  • 4 dl. mælk
  • 1 æg
  • 1 tsk. salt
  • 100 g. grahamsmel
  • ca. 700 g. hvedemel
  • 2 revet gulerødder
  • 2 dl. solsikkekerner
  • æg til pensling

Fremgangsmåde:

  1. Lun mælken og rør gæren ud heri.
  2. Tilsæt salt, margarine og grahamsmel, og rør det godt sammen.
  3. Kom derefter gulerødder, æg og solsikkekerner i.
  4. Til sidst tilsættes hvedemelet lidt ad gangen, til dejen er blød og luftig. Brug gerne en røremaskine.
  5. Lad dejen hæve i 30 min.
  6. Kom dejen ud på bordet, og del den i 16 stykker, som formes let til boller, og sæt dem på en bageplade med bagepapir.
  7. Lad bollerne efterhæve 15 min. mens ovnen varmes op.
  8. Pensel bollerne med sammenpisket æg.
  9. Bag dem i 10-12 min. ved 200 gr.
Tak fordi du læste med <3   Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook og Instagram.  
5 Kommmentarer

5 Kommmentarer

Læg en besked

Du vil måske også kunne lide...