Bagværk Jul Opskrifter Snack

Mini kiksekager

1516744315

Hvem husker ikke noget helt bestemt fra ens barndoms jul?

Jeg mistede desværre min farmor da jeg var omkring 12 år, men husker helt klart og tydeligt nogle ting fra hende og min farfars hjem❤. Bl.a lavede hun hvert år til jul kiksekage, og marcipanroulader, så man selv kunne skære rigtig tykke stykker…😉

I dag er dog ikke så vild med kiksekage lavet på palmin, som min farmor gjorde, det bliver mig for fed.

MEN i stedet for at lave den på den “gammeldags” måde, har jeg i år lavet dem som små konfektstykker, og med kondenseret mælk i stedet for – mums, de er gode😊.

1516744315
1516744315

Til 16-18 små kiksekager.

Ingredienser:

  • ½ ds. kondenseret mælk (200 g.)
  • 150 g. mørk chokolade
  • 20 g. smør
  • 40 små saltkiks
  • evt. lidt pynt til toppen

Fremgangsmåde:

  1. Kom kondenseret mælk, hakket chokolade og smør i en skål og varm det op over vandbad.
  2. Når det hele er smeltet sammen til en ensartet masse, afkøles det en lille smule, og kommes i en sprøjtepose.
  3. Start med at fylde chokolade i bunden af papirsformene, læg en kiks ovenpå, og tryk den en smule ned. Forsæt på samme måde med det næste lag, og slut af med chokolade på toppen.
  4. Kagerne stilles på køl, til chokoladen er helt størknet.
  5. Nydes helt kolde

 

Tak fordi du læste med <3   Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook og Instagram.  
Ingen kommentarer

Ingen kommentarer

Læg en besked

Du vil måske også kunne lide...