Bagværk Borddækning Mærkedage Nytår...

Nytårsaften…

Sidste indlæg inden jeg siger 2018 her på bloggen, bliver om vores nytårsaften

Vi var herhjemme, som vi har været de sidste mange år. Det er rart at kunne være her i byen, når børnene er så store at de gerne vil være sammen med deres kammerater, også her i byen.

Aftenen fejrede vi sammen med nogle af vores venner. Vi var 14 ialt, 7 voksne og 7 børn. Både børn og voksne hyggede sig. Maden havde vi delt imellem os. Jeg stod bl.a for desserten og kransekagen 😉.

Det er første gang jeg har lavet en kransekagetop, og den blev faktisk rigtig god – i al beskedenhed 😊.

Inspiration og opskrift har jeg fundet her hos Ditte .

Nytårsbordet blev holdt i farverne sort og guld. Jeg ville gerne have haft nogle serpentiner i guld, men det lykkes mig ikke at finde nogle her i byen…

Men i stedet for havde jeg lavet nogle ophæng til loftet, og igen i sort og guld. Mønstret til de fleste ting er fra Pia´s blog . Og da jeg alligevel var igang med at lave dem, fik jeg også lavet et par stykker til naboen, dog i sølv og sort.

1516744420

Børnene fik is til dessert, mens jeg som nævnt havde lavet “voksen” desserten.

Dessertkagen var en champagne (asti) mousse, på en kransekagebund. Mellem bund og mousse var der mørk chokolade og hakket Daim. På toppen, jordbær og guldkugler med chokoladefyld.

MUMS – den var god 😄

Aftenen sluttede for vores vedkommende omkring 2:30.

Håber I alle sammen kom god ind i det nye år.

Godt Nytår ❤

Tak fordi du læste med <3   Vil du have seneste nyt fra min hverdag, så husk at du kan følge med på Bloglovin, Facebook og Instagram.  
Ingen kommentarer

Ingen kommentarer

Læg en besked

Du vil måske også kunne lide...