Selv om januar til tider føles lang, så er vi altså snart ved vejs ende 🙂
Her midt i januar fik vi endelig Sissel hjem igen, for en periode, så dejligt at have hende og veninderne i huset igen.
Men Sissel var jo ikke hjemme hverken til jul eller på hendes fødselsdag sidst i december. Så i lørdags havde vi inviteret hele familien til fødselsdag/ jule-brunch, så vi kunne få fejret hende.
Selve brunchbordet, kan du læse om her.
Efter vi havde fået brunch, og sundet os, fik vi kage. Et mini sønderjysk kagebord, for der var “kun” 5 forskellig slags kage.
Og de 3 af dem var disse små kvadratiske kager.
Kagerne var med forskellig smag.
Den brune var med chokolade og passionsfrugt. Den lyserøde var med hindbær, lakrids og rubychokolade. Den grønne var med lime og pistacie.
Efter hvor mange der blev spist af hver, så var den lyserøde kage gæsternes favorit, men min var helt klart de grønne kvadratiske kager. Den var dejlig frisk, og smagte skønt.
Opskrifterne på de små hapser, kan jeg ikke selv tage æren for, men I kan finde dem her, hvor jeg har taget udgangspunkt i den opskrift, som jeg linker til.
Den brune: klik her
Den lyserøde: klik her
Den grønne: Klik her.
Note: Den grønne er overtrukket med hvid chokolade blandet med hakkede pistacienødder, og lidt frisk mynte. Chokolade er lavet på samme måde som de 2 andre (se opskrifterne herover ).
Note: Den lyserøde overtrak jeg med rubychokolade i stedet for hvid chokolade, som der står i opskriften.
Ud over disse her kager var der som sagt 2 andre slags, men de kommer senere i et andet indlæg. Og der var heldigvis kager nok, for der var også lidt rester til os i dagene efter. Og det er jo ikke så tosset, på sådan en helt almindelig hverdag 🙂
8 Kommentarer
Pia
Hvor ser de kager bare lækre ud gad godt have opskriften på de grønne, men linket er ikke direkte til opskriften ku ikke lige finde den på bloggen kh Pia
wpwarberg
Hej Pia.
beklager at linket ikke var det rigtige, jeg har rettet den 😉 Dejlig weekend til dig 🙂
Kh Lena
Patricia
Hej man kan stadig ikke komme ind på de grønne?og kan heller ik finde den på din side hvis jeg går ind på den.
wpwarberg
Hej Patricia.
Jeg har prøvet at rette den igen, håber den virker nu . Dejlig dag til dig.
Kh Lena
Patricia
1000 tak så fik jeg den kan man undlade basilikum? 🙂
wpwarberg
Måske, jeg har ikke prøvet uden, tænker dog at det er med til at give lidt smag .
Henriette
Hejsa. Har du lavet i samme form der er nævnt i oprindelig opskrifter?
Hvor store portioner af opskrifterne lavede du?
Ann
Hvilke forme har du brugt til at lave dem med?