Alt det andet... Familien Bagværk Ferie

Første skoledag…

I mandags var det første skoledag efter ferien for alle 3 børn her i huset.
 
Sissel i 9. kl.
Casper i 5 kl.
og Sofie i 0. kl.
 
Ved godt at der er total kliché, men synes altså at tiden nogen gange går lidt for hurtig…
 
Dagen var ventet med glæde af alle efter en laaang sommerferie.
Jeg havde taget fri, da jeg faktisk troede at vi fik lov at være lidt med i Sofie´s dag, men nej.
Vi mødte ind kl. 8.00 til morgensang, og fødselsdagssang for de i indskolingen, som havde haft fødselsdag i sommerferie (der i blandt min Sofie 🙂 ),
og så skulle børnene i 0. kl. samles på deres fælles bogstavstæppe,
 hvor vi forældre kunne sige pænt farvel og hente dem igen kl. 14 – bum!
Jamen, så er de jo ligesom i gang… 
 
Så jeg suste hjem og fik gjort rent, og bagt en portion første-skoledag-chokolade-boller,
 til de alle kom hjem 🙂
 
 
Alle har nu haft den første uge, og det er gået rigtig godt.
Selvfølgelig har det været ekstra spændende for Sofie, og os,
da det jo er noget helt andet end børnehaven.
Men hun trives og synes det er meget spændende det hele 🙂
 
 En meget stolt og spændt Sofie første skoledag.
 
 

20 Kommentarer

20 Kommentarer

Læg en besked

Lignende indlæg