Godt nytår til jer kære læsere.
Jeg er tilbage efter en december med fuld fart over feltet, og hvor jeg bestemt ikke nåede hvad jeg “plejer”. Heldigvis nåede ret hurtig frem til, at det nok mest var mine egne forventninger der var skruet højest op, og at det ville blive jul, uanset om det var med hjemmelavet konfekt, hjemmebagte småkager i lange baner, juleklip og masser af hjemmelavet julegaver.
Og det blev det…. 🙂
Men lidt nåede jeg/ vi dog.
Den ene af de to slags konfekt som vi fik lavet, var Rocky Road.
Jeg havde aldrig prøvet det før, men hey det er piece of cake, og så smager de viiiildt godt.
Disse er lavet af saltede peanuts, Dumle karameller i mindre stykker, mini skumfiduser og knuse nachos, og så selvfølgelig en masse mørk chokolade – mums 😉
Og så pyntede jeg dem med lidt pistacienødder.
Figurkagerne stod børnene for – hurra for store børn 🙂
Så mens jeg var på arbejde den 22. dec. bagte og pyntede de, de fineste figurkager,
og det blev både til de traditionelle julede kager, og nogle knap så julede
(dem stod teenageren selvfølgelig for!!!)
Den anden slags konfekt vi nåede, var havregrynskugler.
Årets juleborddækning juleaften, som vi holdt sammen med mine forældre, mine 2 brødre, svigerinde og nevø, så der var fyldt op omkring bordet. Men det var skøn aften,
for både store og små.
Årets juletræ, som bestemt ikke er det kønneste vi har haft,
men jeg kunne rigtig godt lide at det ikke var så bredt.
Pynten er holdt i hvidt og sølv – helt enkelt.
Nå, men det var lige lidt jul herfra, hvor et nytår er skudt i gang.
Endnu en gang ønsker jeg jer et rigtig godt nytår.
Håber I kom godt ind i det.
Min startede bestemt ikke som håbet, men mere om det i morgen…
God aften.
Ingen kommentarer