By Warberg Garn Gaver Hæklerier

Hæklet klude og køkkenhåndklæde.

Hjemmelavet julegave - hæklet klude

Hjemmelavede julegaver

Jeg er selv ret glad for hjemmelavede gaver, og elsker ligeledes at give dem.

Det blev dog ikke til ret mange hjemmelavede julegaver i 2019, men de hæklet klude herover, fik jeg lavet til min bror og hans kone.

Min svigerinde og bror er rigtig glad for Royal Copenhagen – og har vidst det man kalder en pæn stor samling 😉

Faktisk er de så vilde med det “blå guld”, at de har malet døren i deres køkken den royale blå farve.

Så jeg synes jo det var ret oplagt at de bl.a skulle have et par klude der matcher deres køkken og porcelæn 🙂

Hæklet køkkenhåndklæde

Endnu en hjemmelavet gave…

Til deres bryllup i november havde jeg faktisk lavet et  hæklet køkkenhåndklæde til dem, også i den blå farve og den klassiske blomst.

Mønsteret på håndklædet samt kluden med blomsten har jeg fundet her hos KreaChill – hun har en masse fine opskrifter liggende på hendes side.

Kronemønstret på den hæklet klud har jeg selv lavet 🙂

Hæklet køkkenhåndklæde

Garnet jeg har brugt er dette her økologiske kongeblå bomuldsgarn fra Stof2000.

Det her med at hækle stangmasker og hulmønster, er så hyggeligt, og jeg elsker at se mønsteret tage form efterhånden som det kommer frem.

Jeg har før lavet et lignende håndklæde til min mor og svigermor, samt på babytæpper til barselsgave

Desuden fik jeg hæklet en taske til min anden svigerinde i julegave. En lille en lige til at kunne have mobilen og en lille pung i, når hun skal i byen.

Holder I også af at få og give hjemmelavede gaver?

2 Kommentarer

2 Kommentarer

  • VenterPaaVinBlog

    Jeg elsker hjemmelavede gaver – fik en hjemmestrikket copenhagen cardi til min fødselsdag i oktober fx. Det er så luksus 😀

  • Pia

    Jeg elsker at give hjemmelavede gaver, og ville ønske jeg kunne hækle sådan nogle fine klude for nylig fik jeg nogle hækle de klude og det betød virkelig meget at hun havde brugt tid på at LAVE noget til mig. Jeg vil elske at få flere hjemmelavede gaver – altså andet end dem fra børnene kh Pia

Læg en besked

Lignende indlæg