Ideér... Kreativitet Skønne quinder Strik

Lækker strik inspiration…

Lækker strik inspiration

I går aftes var jeg sammen med en flok kreative kvinder til en mega inspirerende strik workshop. I vores lokale kreacafe´ havde vi besøg af Birgitte, alias B_S_Moller . Birgitte fortalte om hendes hobby – at strikke, og hun teststrikker bl.a for G-uld. Vi fik både lov til at se og røre ved flere af hendes kreationer, og jeg blev simpelthen så inspireret af alt hendes lækker strik, til trods for at jeg slet ikke kan strikke – altså som i slet ikke!

Bl.a det grå sjal på det første billede herover – #Dohneshawl, ville jeg ønske tilhørte min garderobe – Wauw siger jeg bare!

Lækker strik Inspiration

Så meget lækker strik – så meget inspiration…

… som jeg slet ikke kan slippe igen. Faktisk er jeg nok nået der til, at jeg vil have lært at strikke. Selv om jeg synes det virker som lidt en umulig opgave…

Men jeg har jo også lært mig selv at hækle ved hjælp af Youtube, så mon ikke det nok skal lykkes. Jeg skal bare lige finde roen og tiden til det, så det bliver først efter konfirmationen.

Lækker strik Inspiration

Birgitte havde også medbragt lidt forskelligt garn som vi kunne få lov at mærke på. For en ting er jo at se det på nettet, og noget helt andet er at røre ved det. Der er ingen tvivl om at med garn gælder der det samme som med mange andre ting, pris og kvalitet hænger som regel sammen 🙂 Men det er jo også sjovest, når man har brugt en masse timer og kræfter på en lækker sweater, at den så holder til at blive brugt.

Jeg har netop hentet garnnøglen herunder på posthuset, og tænker at det er perfekt til mit første strikkeprojekt, som nok bliver et sjal. Garnet er vildt lækkert, men det indeholder også alpaka. Nu skal jeg bare have fundet det perfekte mønster, til et godt begynder projekt.

Garnet findes også i andre farver og kan købes her.

Flashy Colors - Lyserød/vinrød/gammelrosa (708)

Til sidst vil jeg bare lige anbefale jer at følge Birgitte på Instagram, I finder hende under navnet B_S_MOLLER.

Ingen kommentarer

Ingen kommentarer

Læg en besked

Du vil måske også kunne lide...