Bagværk

Morgenboller

Her til morgen stod jeg op 15 min. før end jeg plejer, for at bage disse morgenboller. Dejen havde jeg rørt sammen i går aftes, så den kunne koldhæve. Grunden til at jeg har bagt på sådan en “højhellig” onsdag, er at Sofie har haft dårlig mave siden fredag. Og vi har derfor fået besked fra lægen om at undgå mælk. Så den sædvanlige havregrød, skulle skiftes ud med noget andet. Vi andre fik selvfølgelig også lune boller til morgenmad, og jeg skal love for at det var noget det kunne få de to store ud af sengen :o)
I skal selvfølgelig ikke snydes for opskiften, som er super nem.

Koldhævede morgenboller ca. 10 stk.
1/4 pk. gær
5 dl. koldt vand
1 tsk. salt
2 dl. grahamsmel
7-8 dl. hvedemel.
Rør gæren ud i noget af vandet og tilsæt resten bagefter. Tilsæt derefter salt, og melet. Dejen skal være lind og klisteret. Kom film eller låg på skålen og stil den i køleskabet til næste morgen.
Om morgenen tænder du for ovnen på 225 gr. og kommer dejen på en bageplade med to skeer eller med våde hænder (koldt vand). bollerne skal bage i ca. 20 min.
Velbekom.

God dag, nu vil jeg på arbejde…

Ingen kommentarer

Ingen kommentarer

Læg en besked

Lignende indlæg