Bagværk By Warberg Morgenmad Opskrifter

Müsli med mørk chokolade, kokos og kaffe.

Müsli med mørk chokolade, kokos og kaffe.

Hver morgen får jeg mig en portion skyr – gerne med 3 spsk. hørfrø, 2 spsk. hakkede mandler og 1 spsk. mørk chokolade 80 %.

Har jeg bær i køleskabet kommer jeg også det på. 

Men ind imellem, så er det bare skønt med lidt variation, i form af noget andet topping, for skyren vil jeg ikke undvære.

Jeg har før lavet min egen müsli, og i weekenden fik jeg lavet mig en igen. Af rester jeg havde i skabet.

Det endte med denne lækre müsli med mørk chokolade, kokos og kaffe.

Müsli med mørk chokolade, kokos og kaffe.

Ud over at müslien indeholder mørk chokolade, kokos, og kaffe, så kom jeg en masse forskellige nødder i, nogle chai frø og hørfrø

På den måde så jeg holder fast i nogle af de samme ting som jeg plejer at få på min morgenmad.

Selv om jeg har tilsat noget kaffe, så tænker jeg at den næste gang gerne må få lidt mere kaffe ;).

Men det er jo en smagssag 🙂 

Müsli med mørk chokolade, kokos og kaffe.

Müsli med mørk chokolade, kokos og kaffe

Kategori: Bagværk, By Warberg, Morgenmad, Opskrifter

Müsli med mørk chokolade, kokos og kaffe

Ingredienser

  • 2 dl. groft hakkede nødder.
  • 1 dl. chiafrø
  • 1 dl. hørfrø
  • 6 dl. havregryn
  • ½ dl. kaffe ( gerne stærk)
  • 6 spsk. kokossirup
  • kokosflager
  • 100 g. mørk chokolade 80 % (hakket)

Instruktion

  1. Tænd ovnen på 100 gr. varmluft.
  2. Bland alle de "tørre" ingredienser sammen, dog ikke kokosflager og chokoladen.
  3. Opløs kokossiruppen i den varme kaffe.
  4. Kom kaffeblandingen i de tørre ingredienser, og rør det hele godt sammen.
  5. Bred müslien ud på en bageplade beklædt med bagepapir.
  6. Bag/ tør nu müslien i ovnen i 5 x 10 min.
  7. For hvert 10. minut vendes müslien rundt, så den tørre helt.
  8. Lad herefter müslien køle fuldstændig af, inden kokosflager og hakket mørk chokolade tilsættes.
  9. Opbevar müslien i en lufttæt beholder.

 

Det er meget forskelligt hvad mine børn spiser til morgenmad, men skal der være lidt ekstra så er disse Go’morgen muffins altid et hit – i hvert fald her hos os 🙂

Husk nu at morgenmaden er dagens vigtigste måltid… hvad spise du til morgen? Måske jeg kunne blive inspireret….

Ingen kommentarer

Ingen kommentarer

Læg en besked

Lignende indlæg