By Warberg Gaver Hagesmækker Hæklerier Kreativitet

Nusseabe

Hæklet nusseabe

I morgen lige over middag er det min tur til at holde ferie i hele 3 uger sammen med familien. Jeg forventer ikke at bloggen kommer til at stå helt stille, meeen hvis den gør så ved I hvorfor 😉

Shit jeg glæder mig vildt til at nyde familien og det gode vejr i fulde drag. Selv om vi har en del der skal laves herhjemme, så smutter vi også en tur i sommerhus, og ellers så vil vi bare firsøge at komme helt ned i gear 🙂

Da jeg var i gang med at skrive dette her indlæg, gik det op for mig at jeg slet ikke har fået vist barselsgaven som jeg lavede til vores genboer, da de blev beriget med en dejlig lille dreng.

Og selv om det efterhånden er noget tid siden de har fået det, så tænker godt at det kan tåle at blive vist frem nu 😉

Aben er hæklet efter Jordemoderstriks opskrift, som findes lige her. Og i ren bomuldsgarn 4/8.

Ahmen, den er da skøn, sådan en nusseabe 🙂

Hæklet nusseabe

Sammen med nusseaben fik de også 3 savlesmække. Igen i bomuldstof og med vådligger lagen på bagsiden, så de små pus ikke bliver våde på brystet.

Skulle I selv have lyst til at lave savlesmække, så hop over på Anne´s blog Fru Flittig, hun har en skøn DIY liggende på sådan nogle, men der findes flere forskellige på nettet. Jeg har efterhånden fået lavet mit eget mønster efter nogle tilrettelser hist og pist 🙂

Hjemmesyede savlesmække og Hæklet nusseabe

Igen skulle storesøster ikke snydes, så lige som til denne barselsgave, havde jeg syet en lille kanintaske til hende i det finest småblomstrede stof.

Noget siger mig, at jeg hvis på et tidspunkt havde snakket om at lave et mønster og vejledning til sådan en lille taske, men det er jeg ikke lige nået til endnu, beklager…

– flere timer i døgnet tak 🙂

Syet kanintaske og hæklet nusseabe

Så har jeg vidst ikke flere barselsgaver i gemmerne, men da jeg har en skøn veninde der snart skal være mor for 1. gang, skal jeg snart i gang med endnu en.

Jeg ved dog ikke helt endnu, hvad jeg vil lave – jeg har en ide´, men nu må vi se hvad det ender med. Der går dog lidt tid inden det kommer her på bloggen for igen, så lurer hun med ind imellem, og det skal altså være hemmeligt <3

Rigtig god aften herfra.:)

Ingen kommentarer

Ingen kommentarer

Læg en besked

Du vil måske også kunne lide...