Jeg anbefaler Opskrifter Til køkkenet

Nyt køkkengrej…

Jeg elsker at afprøve nye madopskrifter.
Ikke altid til børnenes store begejstring, men her må de altså spise hvad der kommer på bordet,
eller undvære… sådan er det. 
Vi ser helst at de i det mindste smager på maden,
og i hvert fald inden de udtaler sig om det.
Vi har fået lov til at teste en Tefal Actifry, som er en slags frituregryde, men på den sunde måde.
Til 1 kg. kartofler skal der kun bruges en skefuld olie, så det synes jeg rigtig godt om.
Actifry´en hverken ryger, eller lygter, og er super nem at rengøre.
Dog synes jeg den larmer en del, og fylder ret meget.
(kan simpelthen ikke finde plads, i nogle af mine skabe, til den, når den ikke er i brug…)

Det første vi prøvede at lave i den var pommes frites, af rigtige kartofler.
(ikke dem fra frost)
De blev rigtig lækre, og passede perfekt til hotdog´en,
med hjemmebagt brød og hjemmelavet agurksalat.
Opskriften på brødet finder du lige her – og kan varmt anbefales 🙂
Forleden prøvede jeg med fiskefiletter i den, men tror jeg havde for mange i,
så de endte på panden i stedet for.
Efterhånden som jeg får lavet flere forskellige ting i den, skal jeg smide det her på bloggen.
Sidder en af jer nu med en eller anden vildt lækker opskrift til Actifry´en, så sig endelig til.
Der findes også en app, med opskrifter, men så vidt jeg kan se er de kun på engelsk,
ikke så smart efter min mening.
indlægget er lavet i samarbejde med Tefal, men ord og holdning er helt mine egne.
Ingen kommentarer

Ingen kommentarer

Læg en besked

Lignende indlæg