Dette indlæg bliver måske ikke lige det mest positive jeg har skrevet. Men jeg trænger til luft. Mine indlæg plejer jo mest at handle om kreative sysler eller mine skønne børn. Men men men der sker jo også andet her i livet, og ikke alt er rosenrødt…
Puuuha, jeg er simpelthen blevet overhalet indenom af hverdagen med 3 børn, arbejde, hund, mand, rengøring, oprydning og hvad dertil sig hører. I mandags startede alle i huset næsten på noget nyt. Sofie i dagpleje, Casper i 0.C, Sissel i 4. kl. (samme skole, men med nye lærer i alle fag), Manden på arbejdet efter ferien (okay, det er ikke helt nyt…), og mor her startede op efter et helt år på barsel.
Mandagen gik fint, og jeg tænkte “Pieces of Cake”, det kører bare. Tirsdag havde jeg en del at se til på arbejdet. De to store var lidt trætte efter en rigtig skoledag, Bettefisen var rigtig træt sidst på eftermiddagen, og jeg glædede mig til, at manden kom hjem og kunne hjælpe til, så jeg kunne få lavet noget aftensmad. Men da han kom hjem, nok også træt, havde han ondt i hovedet og gik i seng med en varmepude i nakken….!!!!! HAAAALLLLLOOOO, hvor er min hjælpende mand????? Nå, igen stod jeg selv, fik dog lavet maden, og kl. 18.15 faldt Sofie omkuld Zzzzzzz… (jeg tror jeg kunne have gjort det samme). Først skulle jeg dog lige have ryddet op, smurt madpakker, strøget tøj til næste dag, og hov så var kl. 21.30.
Onsdag morgen da vi skulle til at cykle i skole, var Caspers kæde hoppet af (kunne godt huske at han havde sagt det allerede ved aftenstid, dagen før… midt i alt kaoset, men lykkeligt glemt det igen!), så jeg prøvede uden held at sætte den på. Hvad gør den kloge kone så… jo, begge unger propper jeg i cykeltraileren (min mand har vores bil på arbejde!), No Problemo… JO hold da k… hvor var de tunge at cykle med. Tror at en evt. medcykelist ville have tænkt ; gad vide hvornår hun falder af cyklen med et hjertestop, sådan som hun puster… Fik dog børnene afleveret og resten af dagen gik fint :o)
I dag ligger manden min igen i sengen med ondt i nakke og hovedet (og i ved med mænd og sygdom!!!). Han er ikke ynkelig eller noget. Men jeg bliver bare lettere stresset over, at han bare ligger der, mens vi andre: læs JEG, suser rundt for at få dagen til at hænge sammen. ØV ØV ØV, jeg er træt af at min mand er syg…
Ja nu er kl. 21.40 og jeg mangler lige at pakke en gymnastiktaske til knægten i morgen, så jeg ikke skal tænke på det i morgen tidlig. Og som I nok kan tænke jer, er det ikke lige de store kreative projekter, jeg får lavet i disse dage, har dog gang i noget med en masse små firkantet stykker stof, men mere om det en anden dag.
Det blev lidt af et træls indlæg, men som sagt er der bare nogle af de dage, og det lettede at få luft…
God aften derude…
5 Kommentarer
Inga Warberg
Ja Lena. Rigtig træls. Det var da noget af en historie. Men du klarer det jo bare helt SELV alligevel. Håber carsten bliver rask til lørdag. Og du får en bedre Weekend. Knus Mor.
Inga Warberg
Ja Lena. Rigtig træls. Det var da noget af en historie. Men du klarer det jo bare helt SELV alligevel. Håber carsten bliver rask til lørdag. Og du får en bedre Weekend. Knus Mor.
Inga Warberg
Ja Lena. Rigtig træls. Det var da noget af en historie. Men du klarer det jo bare helt SELV alligevel. Håber carsten bliver rask til lørdag. Og du får en bedre Weekend. Knus Mor.
Inga Warberg
Ja Lena. Rigtig træls. Det var da noget af en historie. Men du klarer det jo bare helt SELV alligevel. Håber carsten bliver rask til lørdag. Og du får en bedre Weekend. Knus Mor.
Inga Warberg
Ja Lena. Rigtig træls. Det var da noget af en historie. Men du klarer det jo bare helt SELV alligevel. Håber carsten bliver rask til lørdag. Og du får en bedre Weekend. Knus Mor.