Bagværk Det for Børn Madpakker Opskrifter

Pølsehorn og et lille fif til madpakken…

Pølsehorn til madpakken

Det er nu ved at være en måned siden at børnene startede i skole igen efter en solrig sommerferie.

Som før skrevet så vil min børn gerne have lidt andet med i madpakken end 4 flade rugbrødsmadder. Og ud over disse squashboller med skinke

så er pølsehorn altid et hit.

Det er meget forskelligt hvilken opskrift jeg bruger til pølsehorn, men disse her bagt med samme dej som førnævnte squashboller, og på trods af det grønne så er mine børn vilde med dem.

Når de får enten et pølsehorn, en squashbolle eller måske en rugbrødsmuffins med, så er der også altid et par rugbrødsmadder, lidt grøntsager og frugt i madpakken.

Du kan finde flere idéer til madpakken her

Pølsehorn til madpakken

Som sagt er det den samme opskrift som jeg bruger til squashbollerne med skinke (bare uden skinke), men I får den lige her alligevel 😉

Udskriv
Pølsehorn til madpakken

Pølsehorn med squash

Antal 16 stk

Ingredienser

  • 50 g Gær
  • 2 dl Mælk
  • 250 g Friskrevet squash
  • 1 håndfuld Solsikkekerner
  • 80 g Oliemargarine
  • 1 spsk. Sukker
  • 2 tsk Fint salt
  • 1 Æg
  • 700 g Hvedemel
  • 1 Æg til at pensle med.
  • 16 brunch pølser

Sådan gør du

Lun mælken og smuldre gæren heri.

Riv squashen på den grove side af rivejernet, og kom det i gærblandingen.

Kom oliemargarine, sukker, salt, ægget i.

Tilsæt hvedemelet lidt af gangen, til dejen er blød og en lille smule klistret.

Lad dejen hæve i 45 min. med et klæde over, ved stuetemperatur.

Del dejen i 2 lige store stykker og rul dem ud til 2 store cirkler

Del hver cirkel i 8 lige store stykker

Kom en brunchpølse på hvert stykke dej, i den brede ende, og rul dejen omkring pølsen ind mod midten.

Læg pølsehornene på en bageplade, beklædt med bagepapir, med lukningen ned af.

Lad dem igen hæve i 30 min. mens ovnen varmes op til 220 gr. (190 gr. varmluft)

Pensel pølsehornene med et sammenpisket æg.

TIP: Kom evt. et knsp. salt i ægget, det fjerner sejheden og gør det nemmere at pensle.

Bag pølsehornene midt i ovnen i ca. 12-14 min.

Opskriftsnoter

Jeg udskifter ofte noget af hvedemelet med 200 g. grahamsmel eller noget andet groft mel.

Hornene kan sagtens fryses og tages op om morgenen, så er de optøet til middag, når madpakken skal nydes 🙂

Lidt ekstra i madpakken…

Pølsehorn til madpakken og opgaver for børn

En anden ting som Sofie har fået med daglig i sin madpakke er en lille gåde eller vits.

De her fine sedler med vitser og gåder er altså ikke nogle jeg selv har lavet, men jeg har købt dem her hos Opgaverforbørn.dk, hvorfra man selv printer dem. Der er også andre udgaver, som bl. “alle børnene vers” , “Tungebrækkere” og “Sjove fact”

Tanken var egentlig at nu kunne hun jo godt selv læse, og så i stedet for at skrive en lille hilsen så kunne ind imellem få sådan en med.

Men sådan er det så ikke gået…, for nu er det simpelthen blevet et helt klasseprojekt. Så hver dag venter de alle spændt på at Sofie åbner madkassen og finder sedlen frem, og så læser læreren den op for klassen, hvor efter eleverne så kan gætte på svaret – det er da hyggeligt 🙂

Og nu hænger sedlerne så på en tavle i deres klasse 🙂

Ja, der var faktisk lidt krise i sidst uge da Sofie var syg en dag, for så var der jo ikke nogen gåde den dag 😉

Bare et lille fif herfra – måske har du et andet som du vil dele med mig?

Pølsehorn til madpakken og opgaver for børn

Ingen kommentarer

Ingen kommentarer

Læg en besked

Du vil måske også kunne lide...