Vi – børnene og jeg – har efterårsferie, og vi nyder det MAX. Det har i den grad været tiltrængt for mig, synes jeg. – At komme helt ned i gear, – at nyde en langsom morgen – at sove længe – bare at gøre hvad man føler for. Så selv om jeg startede ugen med at male stuen, sammen med min mor, så har der indtil nu også været plads til alt det andet.
I dag har jeg lavet romkugler – dog i en sundere udgave end normalt.
Jeg bruger ofte kagerester, hvis jeg altså har nogle, til at lave romkugler, som disse. Men denne her gang blev det nogle uden sukker. Dog kommer der jo sukker på hvis kuglerne bliver rullet i sukkerkrymmel som jeg har gjort ved nogle af mine.
Det er oplagt at tage børnene med i køkkenet og lave romkuglerne. Sofie havde en veninde på besøg og de gad ikke lige hjælpe i dag, men de ville gerne være smagsdommere.
Og romkuglerne blev godkendt 🙂
Romkugler - i en sundere udgave
Ingredienser
- 250 g Juicy dadler uden sten
- 50 g hasselnødder
- 1 dl havregryn
- 3 spsk kakao
- 4 spsk romessens
- Krymmel kokos eller andet til at rulle kuglerne i
Sådan gør du
- Kom hasselnødderne i en blender og hak dem helt fine.
- Kom hasselnødderne i en blender og hak dem helt fine.
- Er dejen for tør kan du evt. tilsætte lidt æblejuice eller friskpresset appelsinsaft.
- Stil dejen på køl i min. 1 time.
- Tril små romkugler af dejen og tril dem i det ønskede pynt.
- Opbevar romkuglerne på køl. De smager også bedst helt kolde.
Ingen kommentarer