Sommerferien er slut…
Så er jeg tilbage her på bloggen, og jeg har faktisk en hel masse, jeg gerne vil fortælle jer om og vise.
Og den der ide´ om at tage computeren med i sommerhus, for så kunne jeg da lige få skrevet en stak indlæg, ja den var da ret god.
Men computeren kom overhovedet ikke op af tasken…
Men ved I hvad?
Det er faktisk også okay, for i stedet for nød vi det gode vejr på stranden og terrassen, spillede uno, spiste is, hyggede, nød hinandens selskab, og jeg fik også hæklet lidt.
Normalt plejer jeg også at læse en bog eller 2 når vi er i sommerhus, men sagen er den at de 2 jeg havde planer om at læse, havde jeg “slugt” inden, og venter nu på den 3. i trilogien af Kevin Kwan.
Den første uge af vores sommerferie, var vi her hjemme på matrikellen og fik styr på en del småting, og jeg blev fejret af familien.
En af dagene var vi samlet med en stak dejlige venner, og som altid havde vi sammenskudsgilde.
Og sjovt nok skulle jeg havde kage (der var ikke andre der meldte sig til den opgave… 😉 )
Jeg endte med at bage denne her lækre tærte med citroncreme, fløde og friske bær og frugter.
Den var så lækker. Virkelig frisk med citroncremen til den søde mørdej, og de søde frugter.
Opskriften på denne ter tærte med citroncreme har jeg fundet her hos SpisBedre.dk
Faktisk vil jeg gerne slå et slag for SpisBedre.dk, der er virkelig mangle lækre opskrifter, og det er nemt at søge efter opskrifter enten til en bestemt anledning eller med en bestemt ingrediens, som du måske lige mangler at få brugt.
Nå, men nu er vi næsten tilbage i hverdagen.
Eller børnene er ikke startet i skole endnu, så Sofie er taget med Mormor og Morfar i sommerhus, mens teenagerne blot er herhjemme og sover længe 😉
Holder I mon stadig ferie?
Ingen kommentarer