Bagværk By Warberg Mærkedage Opskrifter

Sprød pavlovakrans med friske bær.

 

Opskrift på sprød pavlovakrans med friske bær.

Her i sommerferien fyldte Sofie 10 år!!! Arhmen hvad sker der, synes jo lige vi har fået hende med hjem, efter 3 lange uger på hospitalet…

Og ja jeg ved godt, det er total kliche´ agtigt, og at der er sådan noget alle forældre siger, hver gang deres børn fylder år.

Der er selvfølgelig sket en hel masse i de seneste 10 år, så det er jo ikke sådan at tiden har stået stille.

Med 3 børn, på nu 10, 15 og 18, så må jeg nok også erkende, at vi ikke har små børn længere. 

Sofie er netop startet i 4.klasse. Casper i 9. klasse, og dermed det sidste år i folkeskolen, næste år hedder det efterskole.

Sissel er netop lige rejst til Bulgarien, for at arbejde hos TUI i deres Children Club (ja, destinationen blev ændret i sidste øjeblik, hvis du har læst indlægget her, at jeg skrev Mallorca)

Så nej ingen små børn herhjemme mere.

Opskrift på sprød pavlovakrans med friske bær.

Nå men nu tilbage til fødselsdagen, for til fødselsdagen havde jeg bl.a lavet denne her lækre sprøde pavlovakrans, pyntet med en flødecreme og friske bær.

Jeg har det bedste minde fra min barndom om sådan en pavlova, eller marengsbund.

Jeg kan mindes at min mor ofte lavede noget lignende, dog ikke som en krans, men som en stor bund. Den blev så fyldt med vaniljeis, flødeskum og friske danske jordbær.

Og bunden var som regel så sej, at den næsten ikke var til at skære over med en ske 😉 Men hold nu op det smagte godt, og gør det stadig (for det sker at hun stadig laver den)

Jeg har sprøjtet min marengs ud som en krans af små reder der hænger sammen, så den var ret nem at skære uden at det hele gik i stykker.

pavlovakrans

Kransen har jeg så fyldt med en flødecreme, og pyntet med friske bær, samt “koraller” (de gule), så forresten er vildt dekorative, nemme at lave, men de smager ikke af ret meget 😉

Opskriften på koraller, kan du finde her.

Opskrift på pavlovakrans

 

Opskrift på sprød pavlovakrans med friske bær.

En super nem kage/ dessert, og selve pavlovakransen kan du sagtens lave dagen før, den skal bruges.

Sofie havde en skøn dag, og vi nupper endnu en fejring af hende på søndag, hvor planen er at vi skal ud i det blå.

Så kryds lige fingre for at der bliver fint vejr omkring Fredericia på søndag 🙂

1 kommentar

1 kommentar

  • Marina

    TILLYKKE med hende. 10 år ER bare vildt og det er fantastisk hvor meget der sker både med barnet men faktisk også med os voksne og hele familien i de år. Så stort at det næsten er ufatteligt.

    Din marengskrans er vildt fin og det er en god ide at lave den som små reder. Her i huset er pavlova en total yndlingsdessert og derfor har jeg hygget mig med at afprøve en række australske opskrifter. Den opskrift de derover kalder for verdens bedste er også min favorit og derfor den jeg har videregivet (med mindre tilpasninger til danske forhold) på min blog. Pointen er faktisk at en pavolova ikke er en marengs, den minder meget om den, men der skal majsmel og eddike i og det gør at bunden ikke bliver hård som du oplever det med din mors men istedet smeltende blød indeni. Hvis du ved lejlighed får lyst til at prøve er min danske version af den mest populære australske opskrift her: http://marinasmad.com/kage/pavlova/

    Jeg krydser fingre for vejret på søndag. Både for Sofie og fordi min mand skal gennemføre en ironman i KBH. Hverken fødselsdag eller cykelløb er sjovt i styrtregn…

Læg en besked

Lignende indlæg