By Warberg Børnetøj Gaver Kreativitet

Storebror bluse

Storebror bluse Minikrea 50222

Jeg ved godt at I allerede har hørt en del om min barselsgave (her og her ;))  til min dejlige kollega, og jeg lover at dette bliver det sidste indlæg her om.

Men nu er det sådan at hende min kollega, som fik en lille pige, havde en dreng i forvejen. Og jeg synes ikke rigtig at jeg kunne komme på besøg uden noget til ham, og slet ikke hvis han var hjemme.

Jeg kan i hvert fald huske fra da jeg i sin tid havde barselsbesøg, da synes de store i hvert fald at det var ret fedt når der også var noget til dem, og ikke kun til den lille ny, som jo i princippet nok er temmelig ligeglad med gaverne.

Så jeg kravlede ind i mit kreaskab, som faktisk ikke indeholder så meget stof mere, som tidligere. Men her fandt jeg dette stribede jersey,

det var helt perfekt til den fineste storebror bluse.

Storebror bluse Minikrea 50222

For at blusen ikke bare skule blive en kedelig stribet bluse, klippede jeg en traktor i den lækreste brune læder og limede den bagpå i nakken på blusen.

Jeg ved nemlig at traktorer (og andre larmende maskiner) er det helt store hit ved ham 🙂

Og heldigvis vidste det sig at jeg havde ramt fuldstændig plet med gaven til storebror.

Samtidig matcher traktoren også mit mærke som jeg havde sat foran på blusen. Mærket har jeg også selv lavet, ved at sy W´et med helt tætte zigzag sting på symaskinen.

Men egentlig gad jeg godt at have nogle færdiglavede mærker i læder enter bare med et W som her eller måske med hele By Warberg, men hvor finder jeg sådan nogle uden at de også koster en “bondegård”. Skriv gerne hvis du kender et sted…

Nå men tilbage til blusen den er syet efter MiniKrea´s mønster, men jeg husker desværre ikke hvor stoffet er fra… 🙁

Mønsteret har jeg brugt flere gange bl.a til denne traktor bluse, og denne her med lastbiler, begge to til min nevø, men i forskellige størrelser 🙂

Ingen kommentarer

Ingen kommentarer

Læg en besked

Lignende indlæg