Iskaffe på ispind
© theviewfromgreatisland.com

Sommernem opskrift på iskaffe på pind med isbjerg på toppen

Der er intet, der er så forfriskende som en iskaffe, når varmen stiger. Det skulle da lige være en iskaffe på pind.

Iskaffe-ispinden

Her kommer et regnstykke: Hvad giver ispind + iskaffe? Det giver SOMMER!

Når sommeren melder sig, så er det tid for iskaffepinde. Denne opskrift kan kan laves i forskellig styrke og med forskellig grad af sødme. Du kan også tilføje lækre essenser, hvis du har lyst, præcis som man kan gøre det med almindselig flydende iskaffe.

Den hvide top på ispinden

Denne opskrift på iskaffepinde fra The View from Great Island er i den stærke ende. Foretrækker du din iskaffe sødere, så skal du bare putte lidt ekstra sukker eller essens i.

Scoopet i denne iskaffepind er det smukke look med den hvide top. Denne isbjergstop på ispinden ser både elegant og relevant ud. Dine iskaffepinde kan også nemt komme til at se sådan ud. Alt, det kræver, er lidt timing.

Flere ispinde med iskaffe og hvid sød top
© theviewfromgreatisland.com

Det skal du bruge

  • 3 ½ deciliter kold stærk kaffe
  • 1 ¼ deciliter piskefløde til kaffeblandingen
  • ½ deciliiter piskefløde til de hvide toppe på ispindene

Målene her er omtrentlige. Det handler om at finde det mix af kaffe, fløde og sukker, der passer dig og dine gæster eller famlie. Til den hvide top bruges udelukkende sukkersødet fløde - uden kaffe.

Sådan gør du

  1. Sød en halv deciliter piskefløde med lidt sukker. Bland, indtil sukkeret er helt opløst.
  2. Hæld lidt af den sødede piskefløde ned i bunden af hver ispindeform
  3. Frys formene ned, indtil fløden har fået fast form. Det tager ca. en time.
  4. Bland kaffen sammen med piskefløden og tilsæt sukker. Bland, indtil sukkeret er helt opløst. Tilsæt mere kaffe, hvis du synes, den er for sød – og mere sukker, hvis den ikke er sød nok.
  5. Køl blandingen lidt af i køleskabet.
  6. Hæld derefter den afkølede kaffeblanding ned i ispindeformene. Hæld i til randen.
  7. Sæt pindelåget på ispindeformene.
  8. Sæt ispindene ind i fryseren.
  9. Frys pindene helt ned og spis med velbehag efter 4-5 timer eller dagen derpå.

Kilde: theviewfromgreatisland.com