Vi har haft en weekend uden de store planer, hvilket har været rigtig dejligt.
Bevares – vi vil rigtig gerne både være sammen med vores familie og venner, men en gang imellem er det bare rart at have en weekend uden planer, hvor der er tid til afslapning, få lavet små projekter der har haltet eller bare tid til at nyde og holde weekend!
Faktisk skulle vi have haft fællesspisning med vores bedste venner fredag, men pga sygdom blev det afslyst, så istedet kom mine forældre og hjalp os af med græsarkagen jeg havde bagt. Opskriften er fra Ditte Julie Jensen´s bog ” Tid til kage”.
Og lørdag gik den altså ikke længere… Det første julepynt er fundet frem i det lille hjem. Jeg ved ikke hvad det er, men i år har jeg vildt meget lyst til allerede at pynte op til jul, men synes måske også at det er lidt tidligt… På den anden side så ved jeg også med mig selv, at når vi først har haft juleaften, så kan det kun gå for hurtigt for mig at få det hele pakket sammen igen, eller sådan plejer det i hvert fald at være…
Sammen med julepyntningen kom lysten til vafler og pebernødder, så det hyggede vi med søndag eftermiddag, da rengøringen var klaret og der var bund i vasketøjskurven (så længe det vare)
I den kommende uge, så den på lange arbejdsdage, aftenmøder, kreacafe´ skole/hjem samtale, valg, musical på HE, julefrokost og fødselsdag . Nå, ja det var så den uge OG næste weekend…
Lige netop derfor har jeg nydt denne her weekend❤
Ingen kommentarer