Her til aften har der stået lasagne og en blandet salat på menuen.
Sissel har en veninde på ferie de næste par dage, så med 6 mand til bords og en dag hvor energien ikke var helt store madkunst, tænkte jeg at det var nemt at lave en stor portion lasagne.
Desuden passede det også fint med at jeg kunne få brugt nogle af de rester grønt jeg havde i køleskabet.
For ja, en lasagne er helt perfekt til at “skjule” lidt ekstra grønt i. I dag kom der fx. en stak fintrevet gulerødder i, samt en rest broccoli, som jeg kom i minihakkeren inden.
Og ikke et af børnene lagde mærke til det, men kommenterede “at den smagte godt” 🙂
Stop madspild…
Vi prøver virkeligt at bruge alle rester vi har, bl.a i madpakken eller kommer det i fryseren, og så kommer det med i en omgang køleskab- /fryser tapas. Rester af grøntsager kan fint komme i en omgang kødsauce til lasagnen. Frugter kan fx. bruges i en smoothie – vidste du godt at bananer sagtens kan fryses? Men de kan selvfølgelig også bruges i en banankage 😉
Som jeg før har skrevet i dette indlæg, er det ikke fordi mine børn ikke vil spise grøntsager. Så længe det ikke er varme eller kogte grøntsager, så er de vilde med det meste. Og de vil rigtig gerne have det hver aften til aftensmaden.
Så i dag kom der selvfølgelig også grønt på bordet, i form af denne her salat. Den består at en gang blandet salat, friske ærter og jordbær, salattern og peanuts. En skøn sommersalat, men den smagte nu også godt idag 😉
Ingen kommentarer