Så er det mandag igen, og en veloverstået vinterferie er slut.
Ungerne er sendt i skole, manden på arbejde, og JEG holder en fridag – det er da lige til at holde til 😉
Jeg har nævnt det før, men vil gerne slå et slag for det igen. Noget som jeg laver hver eneste uge – året rundt – næsten 🙂
Madplanen for den kommende uge.
Jeg har ikke styr på hvor længe jeg har lavet madplan, men i hvert fald længe nok til at det efterhånden er blevet en vane, som jeg overholdet ikke vil undvære.
Ud over at jeg slipper for det samme spørgsmål hver morgen fra mand og børn, om hvad der står på menuen om aftenen, så spare det mig også for en masse tid og penge.
Jeg behøver ikke at bruge energi på, at hver eftermiddag skulle komme på noget til aftensmaden. Det er så fedt!
Jamen, hvad så hvis du ikke gider have det der står på madplanen? Spørger du måske…
Til det kan jeg svare, at det meget sjældent sker, men hvis det skulle ske, så kan jeg jo altid lave en af de andre ting på madplanen, for jeg har jo handlet ind til hele ugen.
For ja, jeg handler stort ind 1 gang i ugen, når der er styr på madplanen. Som regel fredag eller lørdag.
Og madplanen bliver lavet ud fra tilbudsaviserne, så jeg går efter tilbuddene, og så hvad vi har i fryseren.
Inspiration til indhold til madplanen
Altså ud over at jeg tager udgangspunkt i tilbudsaviserne når jeg laver madplanen, så har jeg også nogle sider på nettet, hvor jeg ofte finder inspiration, til retterne.
Min favoritter er disse:
Lige som med indkøbssedlen, som du kan finde i indlægget her, så har jeg også lavet mig en madplan skabelon, lige til at printe.
Kommer du den printede madplan bag glas og ramme, så kan du med en whiteboard maker, skrive på glasset, og blot ændre det hver uge, som jeg har gjort.
Ingen kommentarer