Årets rundefest…
Sidste weekend holdt vi rundefest her på gaden (og ja det er det samme som en gadefest, men kun for vores runde…)
I år var det os, sammen med en af vores andre naboer til at arrangere festen.
Vi holdt festen i vores carport, og som altid medbringer vi alle noget til eftermiddagskaffen/ aftensmaden, så der ikke er nogen som skal stå med det hele.
Jeg gad mig selv opgaven at sørge for kagen til eftermiddagskaffen (surprice ;)) Det var jo perfekt når det nu skulle holdes her og ikke transporteres nogen steder hen.
En af kagerne blev disse æblekager med saltkaramel – shit de blev gode (i hvert fald efter min smag)
Lækre æblekager med saltkaramel
Kagerne er støbt i min nye form fra Bydittejulie, som jeg fik til min fødselsdag. Formen er denne her.
Kombien af æble, saltkaramel og Gold chokolade, har jeg haft i tankerne noget tid, men uden helt at vide hvordan kagen skulle være. Men endte altså med de her.
Opskrifterne på de forskellige elementer kan jeg ikke selv tage æren for, så derfor bliver opskriften med link til de forskellige opskrifter og mere en forklaring på hvordan jeg lavede dem.
Som I kan se på billedet herover indeholder de her æblerkager med saltkaramel, en mandelbund med Gold chokolade samt en halvkugle af æblekompot.
Æblekager med saltkaramel
Ingredienser
Bund:
- Opskriften på mandelbunden er denne her fra Spis Bedre
- Jeg brugte dog Gold chokolade fra Callebaut, da det var hvad jeg havde i skabet.
Æblekompot:
- 4 æbler
- lidt revet citronskal
- 1½ dl vand
- 75 g sukker
- 1-2 tsk. vaniljepaste
Æblemousse:
- Æblemoussen er lavet efter denne opskrift hos Ditte Julie
Saltkaramel:
- 1 ds. Dulce de Lerche fra Tørsleffs
- Flagesalt efter smag
Pynt:
- Lys chokolade
- Lime Chokolade
- Friske hyldeblade - de helt lysegrønne
- Lidt smagsneutral olie
- Spiselig glimmer
Instruktioner
Bund:
- Start med at lave bunden. Når den er kommet ud af ovnen og afkølet en smule, skæres den ud i firkanter på 3,5 x 3,5 cm. Dernæst afkøles den helt.
- De små bunde kommes nu i en lufttæt bøtte og kommes i fryseren.
- Jeg brugte en form på ca 20 x 30 cm., så bundene ikke bliver alt for tykke.
Æblekompot:
- Skræl æblerne og skær dem i mindre stykker.
- Kom alle ingredienserne i en gryde, og lade det hele koge op stille og roligt.
- Det skal koge til æblerne er kogt ud.
- Pres herefter æblekompoten igennem en si, hvis du ønsker den helt fin og uden klumper.
- Fyld nu kompotten i en silikoneform med små halvkugler, og stil den i fryseren.
- Æblekompotten skal være gennemfrosset inden du laver æblemoussen.
Æblemousse:
- Æblemoussen laves efter opskriften og kommes i en stor sprøjtepose.
Kagerne:
- Skold formen inden brug.
- Kom moussen ned i de 8 af hullerne, til ca. 4-5 mm fra kanten.
- Kom en æblekompot halvkugle i moussen og en mandelbund ovenpå, så det hele ligger øverst i formen (senere bunden)
- Stil kagerne på frys - gerne til dagen efter, så de er helt frosne.
- Tag kagerne ud af formen mindst 4-5 timer før du skal bruge dem.
Saltkaramel:
- Åben dåsen med Dulche de Lerche, tag nogle skefulde ud og rør det sammen med lidt knuste saltflager, efter smag.
- Kom saltkaramellen i en lille sprøjtepose og fyld den i hullerne på kagerne. Dog skal det først gøres når kagerne er optøet, og lige før servering.
Pynt:
- Temperer det lyse chokolade til grenene. Kom det i en lille sprøjtepose, og klip et lille hul. Spøjt chokoladen ud som grene, i en flad skål med lidt vand og isterninger, så vil chokoladen sætte sig straks.
- Vask forsigtigt bladene med rent vand og tør dem af. Pensel dem på bagsiden med olien i et helt tyndt lag. Temperer limechokoladen, og pensel det på bladets bagside (det med olie), og lad chokoladen sætte sig.
- Når chokoladen har sat sig helt, kan du nu trække bladet af chokoladen, og du har det fineste blad.
- Pynt evt. bladet med lidt guld glimmer.
Det er ingen hemmelighed at jeg elsker kager med æble, det er tilpas frisk og sødt på samme tid.
Og når først de danske æbler er i butikkerne (har dem desværre ikke i haven), så er det samtid en lille reminder om at efteråret er på vej. Og det er tid til indehygge og tændte starinlys 🙂
Flere opskrifter med æble?
Du kan finde endnu flere opskrifter med æbler lige her.
Desuden tænker jeg at, jeg vidst nok er nødt til at få købt mig DitteJulie og Lisbeth Østergaards e-bog med pærer. For alle os opskrifter kan byttes ud med æbler <3 <3
Ingen kommentarer