Reklame – * indlægget er lavet i samarbejde med cchobby.dk
Jeg har endnu engang været kreativ med læderpapir, men denne gang har Sofie hjulpet mig 🙂
Det er nemlig sådan at Sofie ikke længere går i sfo efter skole, og der vil derfor være en enkelt dag eller 2 i ugen, hvor hun skal være selv hjemme en times tid indtil en af os voksne kommer hjem.
Alternativ må hun også gerne tage med en veninde hjem, men så vil vi jo gerne vide det.
Vi synes derfor at det ville være en god ide´ hvis hun fik sin egen telefon, så hun kan give os et kald eller sende os en sms.
Ja, det er nok mere vores behov end hendes…
Så de dage hvor det er nødvendigt, har hun sin telefon med i skoletasken, hvor den selvfølgelig ligger helt lydløs, og først tages frem hvis der bliver behov for det efter skole 😉
Og for at skåne mobilen i tasken, fandt vi på at lave en lille mobiltaske.
Igen i det her fantastiske læderpapir*. Vi har brugt det i hvidt, måske en smule upraktisk, men det var her de her fine rub on mærker* var flottest, blev vi enig om.
Det er nemlig sådan at man nemt kan sy i læderpapir*, og efterfølgende dekorere det, men flotte mærker og motiver.
STOLT.DK
Mobiltasken har vi designet helt enkelt som en kuvert.
Den er blot syet i hver side, og påsat en lille “tap” til trykknappen.
Lige her kan du finde alle målene på vores mobiltaske, men tænker den nemt kan laves i andre mål også 🙂
De flotte bogstaver og hjerter findes lige her hos CChobby.dk*, sammen med andre motiver.
Brug den hvis I kan, og del gerne. Det er altid sjovt at se andres udgaver og blive inspireret af dem 🙂
2 Kommentarer
Aargang73
God idé, og sikke en stor glæde, at selv kunne lave sådan en fin mobiltaske! Jeg stod faktisk og kiggede på det læderpapir for et par dage siden og overvejer at sy en toilettaske i det. Det ser ret fedt ud – er det nemt nok at sy i?
wpwarberg
Hun er også bare så glad for den :), og synes det er så hyggeligt når vi kan lave noget sammen . Denne her var ret nem at sy, da den ikke skal vendes. Men jeg har faktisk syet en større taske ( som jeg ikke har vist frem endnu). Det var noget mere besværligt, da den er syet på bagsiden og efterfølgende skulle vendes. Men det lykkes, da det jo er vildt stærkt.