Alt det andet... Hygge

Fælles Fredagsspisning.

Ja, jeg ved godt at det er mandag idag…, men dagens indlæg er fra i fredags :o) Da havde vi nemlig Fælles fredagsspisning/ Skt. Hans, sammen med gode venner.
Vi mødes ca. 1 gang i måneden og spiser aftensmaden sammen. Aftalen er at det skal være helt afslappet, ikke noget med en 3-retters menu, men gerne en flaske rødvin. De som ligger hus til, sørger for mad og drikke (gerne en omgang kødsovs med spaghetti eller lasagne), og “gæsterne” medbringer en skål salat og noget brød.
Vi har begge 3 børn, som næsten er på sammen alder, så det er en sand fornøjelse at være afsted eller få besøg disse fredage, for selv børnene glæder sig mindst lige så meget.
I fredags var det vores tur til at få besøg. Men vi valgte at ændre lidt på menuen og holde Skt. Hans, med en mørbrad på grillen, og en enkelt ringridder pølse.
Børnene fik lavet snobrød og popcorn over bålet…
… mens vi voksne hyggede med en kop kaffe og en mini-brownie.

En helt igennem dejlig tradition, som jeg håber vil fortsætte lang tid endnu.
Vi nyder timerne sammen med vores venner. Her kan snakkes om alt, og tror aldrig vi løber tør for ord :o)
Min veninde her er også lige begyndt at blogge, så hvis du har lyst, kan du besøge hende her, og evt. læse lidt mere om vores Fælles Fredagsspisning.

God aften til jer alle… 

Ingen kommentarer

Ingen kommentarer

Læg en besked

Lignende indlæg