Mine børn har hver dag en ½ bolle med i madpakken, sammen med rugbrødet. Og det bedste er selvfølgelig hvis bollerne er hjemmebagte, men de må bestemt heller ikke blive tørre og kedelige i madkassen. De her gulerodsboller er er absolut et hit, men ellers vil de også gerne have squashboller med. Det er som om at grøntsagerne i bollerne, gør at de ikke bliver tørre som alm. boller godt kan have tendens til.
Bollerne er også super gode til en kop te eller kaffe om eftermiddagen efter skole 😉
Til ca. 16 boller.
Ingredienser:
- 25 g. gær
- 25 gr. flydende margarine
- 4 dl. mælk
- 1 æg
- 1 tsk. salt
- 100 g. grahamsmel
- ca. 700 g. hvedemel
- 2 revet gulerødder
- 2 dl. solsikkekerner
- æg til pensling
Fremgangsmåde:
- Lun mælken og rør gæren ud heri.
- Tilsæt salt, margarine og grahamsmel, og rør det godt sammen.
- Kom derefter gulerødder, æg og solsikkekerner i.
- Til sidst tilsættes hvedemelet lidt ad gangen, til dejen er blød og luftig. Brug gerne en røremaskine.
- Lad dejen hæve i 30 min.
- Kom dejen ud på bordet, og del den i 16 stykker, som formes let til boller, og sæt dem på en bageplade med bagepapir.
- Lad bollerne efterhæve 15 min. mens ovnen varmes op.
- Pensel bollerne med sammenpisket æg.
- Bag dem i 10-12 min. ved 200 gr.
5 Kommentarer
majatrier
Ej, hvor ser de lækre ud!☺
majatrier
Ej, hvor ser de lækre ud!☺
majatrier
Ej, hvor ser de lækre ud!☺
majatrier
Ej, hvor ser de lækre ud!☺
majatrier
Ej, hvor ser de lækre ud!☺