På madplanen her lørdag aften stod der Mexicansk pizza. Jeg har før lavet mexicansk lasagne, hvilket var et hit, så derfor tænkte jeg at nu skulle det prøves med mexicansk udgave af pizzaen.
I dag har vi brugt det meste af dagen i haven, eller jeg har også lige været en tur ved frisøren, så “parykken” kunne blive klar til konfirmationen på fredag 😉 Men ellers har vi nydt det gode vejr, og fået ordnet en del i haven, så der nu kun mangler et par enkelte ting, som jeg tænker vi når i morgen 🙂
Så det var super lækkert at kunne sidde i udestuen med pizzaen og nyde synet af vores have der bare bliver grønnere og grønnere for hver dag der går – jeg elske tiden lige nu, hvor alt bare springer ud, og har den flotteste lysegrønne farve. Årstiden og det skønne vejr vi har, gør at jeg får meget mere lyst til at spise en masse farverige grøntsager – og selvfølgelig helst de danske grøntsager. Shit jeg glæder mig til at vi kan hente agurker og tomater fra drivhuset, meeeen det vare lige lidt tid endnu 🙂
Alle herhjemme elsker mexicansk mad, totilla, nachos osv. så længe det ikke er alt for stærk. Så denne her pizza er lavet med en mild tacosauce, men hvis man ønsker den mere spicy, så er det jo bare at udskifte saucen til en der er stærkere. Og så er det jo bare med at fylde pizzaen med en masse grønt, alt efter smag og behag 🙂
Opskriften på Mexicansk pizza
Pizzadej
Ingredienser
- 5 dl lunkent vand
- 50 g gær
- 2 tsk salt
- 4 tsk olivenolie
- 300 g durummel
- 300 g hvedemel
Sådan gør du
Opløs gæren i det lunkne vand
Tilsæt salt og olivenolie
Kom durummel i, og rør godt rundt til alle klumper er væk
Tilsæt hvedemel til dejen er blød og lækker, uden at den er helt tør.
Dejen tildækkes og stilles til hævning i min. 45 min (til ca. dobbelt størrelse)
Efter hævning, rulles dejen ud til 2 pizzer, runde eller lange stænger som jeg har gjort.
Pizzafyld
Ingredienser
- 500 g Hk. oksekød
- 1 pk Tacomix
- 1 glas Tacosauce
- 1 pk Cheddaost
- 1 ds Majs
- Ruccolasalat
- Rødløg
- Rød peber
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200 g. varmluft
Steg oksekødet med tacokrydderiet, som beskevet på posen.
Kom ½ glas tacosauce på hver pizza
Drys med cheddaost
Kom oksekødet på pizzaerne
Drys med lidt majs oven på oksekødet
Bag pizzaerne ca. 20- 25 min. til de er gyldne og osten er smeltet.
Pynt pizzaerne med ruccola, peberfrugt og rødløg, lige før servering.
Easy peasy – Velbekom 🙂
Ingen kommentarer