Reklame SimplyOrganized.
Bageskabet før og efter med organisering
Jeg er ret glad for at bage, det er ikke nogen hemmelighed.
Men i løbet af årene har jeg også virkelig fået samlet lidt forskellige bageredskaber sammen. Og måske kan I genkende, at det kan være svært at få plads til sådan nogle sager – silikoneforme, der ikke rigtigt holder sig selv, muffinsforme i diverse størrelser og kageringe i massevis. Jeg har heldigvis et helt højskab dedikeret til tingene, men det er ikke super bredt, og det har været svært at få udnyttet dybden helt optimalt.
Derfor har jeg været i gang med den helt store organisering, inspireret af SimplyOrganized, et helt fantastisk organiseringsunivers der virkelig har alt til organiseringsprojekterne. Hele skabet har været tømt, og jeg har revurderet mine kagesager én for én, for at finde ud af, hvad der skulle blive i skabet.
Derefter har jeg brugt nogle af SimplyOrganizeds geniale organiseringsprodukter til at skabe et mere overskueligt system i skabet. I kan se hvordan skabet så ud før herunder:
Der er jo i princippet plads til alle tingene, hvilket er godt, men jeg har som sagt tit kæmpet lidt med at få udnyttet dybden i skabet, og derudover er det ret svært bare at snuppe nogle af de ting, der ligger nederst, uden at skulle fjerne alt det ovenpå.
I min organisering af skabet har jeg derfor især brugt den løsning at skabe ekstra niveauer på hylderne. Det kan man bl.a.gøre med en hyldekurv som jeg har brugt to steder:
Det helt geniale her er selvfølgelig, at du pludselig har to niveauer, i stedet for to, og nemt kan snuppe det du skal bruge, uden at skulle fjerne noget først. Begge steder har jeg også sat nogle af de sager, jeg bruger mest sjældent, ind bag hyldekurven, netop for at få udnyttet alt pladsen i skabet.
En anden løsning, jeg er blevet super glad for, er de her hyldehængte “kroge”, som egentlig er designet til grydelåg og skærebræt, men som virkelig egner sig godt til ruller – f.eks. sprøjteposer på rulle, bagepapir, silikonemåtter og den slags, som ellers ofte ligger og triller rundt på hylden.
Et andet sted i skabet fik jeg også implementeret et andet hyldehængt “hack” – en knage, som er designet til at holde køkkenrullen, kan nemlig også holde kageringene på plads.
Jeg blev også ret vild med de smarte transparente kasser med skuffer, som jeg fandt på shoppen, til alle de der småting, man har brug for når kagerne skal pyntes eller når der skal laves konfekt. Det bedste er at skufferne kan tages helt ud, så du kan tage alle tingene med over på køkkenbordet, når der virkelig skal kokkereres.
På øverste hylde fik jeg også sat lidt mere orden på mine mange muffinsforme og tærteforme med en holder, der kan bruges til alt fra pander til grydelåg og skærebræt.
Måske kan det give lidt inspiration til, hvordan du selv kan sætte gang i en organiseringsfest? Ellers kan du kigge forbi SimplyOrganized webshop, så vil du med sikkerhed blive inspireret!
Ingen kommentarer