Weekend er ved at være slut, og i morgen starter en ny uge, men det er faktisk helt ok, for jeg er max klar!!! Dagen i dag er gået med en masse søndagssysler, for nogle måske af den kedelige slags, men for mi,g er det dem der gør at jeg føler mig max klar til en nye uge.
Og det er ikke fordi jeg ikke har lyst til at der skal ske noget i weekenderne, men jeg kan bare mærke at de weekender, hvor jeg har mindst én af dagene til at ordne de der praktiske ting, så føler jeg mig mere klar til den kommende uge, end hvis der ikke har været tid til det.
Og hvad er det så, min dag er gået med??
Jo, først startede jeg lige med en oprydningstur rundt i huset, og fik samlet bl.a lidt vasketøj sammen hos især den ene teenager… Og så blev første vask sat over. Og jeg nåede hele 4 maskinfulde idag, så nu er der kun 3 røde stykker tøj tilbage i vasketøjskurven – sådan! OG alt det tøj der er tørt blev lagt sammen og lagt på plads.
Herefter fik jeg styr på madplanen til i næste uge, og fik handlet alt ind. Jeg elsker mine madplaner. De gør bare at hverdagen lidt nemmere. Det er så dejligt ikke at skulle bruge en masse tid og energi på, at finde ud af hvad vi skal have at spise hver dag når først man har fri fra arbejde. Samtidig får jeg også lige et overblik over hvad resten af familien skal i løbet af ugen – hvor mange spiser hjemme? Skal vi spise tidlig en dag? Er vi ekstra sent hjemme en dag? eller noget helt andet.
Så blev det vidst tid til en kaffepause i søndagssyslerne…
Lørdag fik jeg malet køkkenet, så jeg fik de sidste ting sat på plads. Iiiihhh det er bare blevet så godt synes jeg. Det der her er sort og hvidt, var gråt før.
Lidt forskellige ting som skulle på loftet, fik jeg båret op, og lidt andet kom med ned 😉 Og så lige en tur rundt med støgsugeren, det er altså nødvendig ret tit, når man har hund (og børn)… 🙂
Senere på eftermiddagen mens C og de 2 teenagere tog i fitnesscenteret, fik jeg lavet et ordentlig skumbad til Sofie, og mens hun sad der, fik jeg klargjort lasagnen og salaten til aftensmaden.
Og så blev der hækletid…
For mens lasagnen passede sig selv i ovnen, smækkede jeg benene op og fik hæklet lidt på mit zigzag-tæppe.
Resten af aftenen skal bare foregå på sofaen med et lækkert stykke chokolade og hækletøj, så er jeg fuldt opladt til en ny uge…
Er I klar til en ny uge?
Jeg vil lige slutte af med at vise jer, hvad jeg fik at C i bryllupsdagsgave – et par virkelig smukke øreringe med facetsleben rosakvarts.
De er fra Sisi Copenhagen og de har en halskæde der matcher til dem, og den tænker jeg skal være en gave til mig fra mig 🙂
Ingen kommentarer