Okay folkens, dette her indlæg kommer hverken til at handle om kage eller krea, og hvis du er allerede nu er træt af at hører om coronavirus, så hop bare videre…
Hva sker der Danmark….
For det der sker lige pt. i Danmark eller i hele verden for den sags skyld er ret crazy og uvirkeligt, synes jeg. Og jeg har gjort mig nogle tanker som jeg gerne vil dele med jer.
Faktisk har jeg det sådan ret mærkeligt med alt det her Jeg ved ikke helt hvilket ben jeg skal stå på? hvad skal jeg gøre? hvad skal jeg tænke? Men en eller anden mærkelig følelse ramte mig i går aftes. Jeg kan ikke rigtig beskrive den, men den føles ikke rar… Heldigvis hjalp en god nats søvn på det hele.
Der er slet ingen tvivl om, at det er noget vi skal tage alvorligt, og det gør jeg/ vi bestemt også.
Jeg skal ikke være bleg for at indrømme, at jeg så sent som i tirsdags ved frisøren, snakkede med hende om, at jeg synes det hele var lidt for meget – og jeg tog det meget roligt, tænkte “det skal nok gå – slap nu af”. Men med onsdag aftens udmelding fra statsministeren om at lukke alle skoler, daginstitutioner og alle offentlige skulle arbejde hjemmefra, de næste 14 dage, da gik alvoren op for mig. Og nu er grænserne ind og ud af Danmark også lukket!
Min mand er statslig ansat, og derfor én af dem der fra i torsdags arbejder hjemmefra. Vores stue er omdannet til noget der minder om en radarstation, med 3 computerskærme og hvad dertil hører. 2 ud af 3 børn går jo i skole, så de er hjemme. Ældstepigen har et midlertidig job i en børnehave, så ja hun er også hjemme. Jeg selv er ansat i det private arbejdsmarked, så jeg fortsætter med at møde på arbejdet som jeg plejer – indtil videre i hvert fald. Der er jo igen der ved hvordan i morgen ser ud.
Hjemmeskole eller hjemmeundervisning men af hvem…
I forhold til skolen, så er der kommet flere beskeder på AULA, fra mine børns lærer, om hvad de forventer at børnene får lavet herhjemme de næste 14 dage, hvilket jeg som sådan har fuld forståelse for. For sønnen på 15 i 9. klasse står jo overfor en snarlig eksamen, så for at han kan klare denne, er han selvfølgelig nødt til at gøre noget selv i form af lektier. Og det er jeg slet ikke i tvivl om at han også klare. Det kræver “blot” en del selvdesciplin.
Men min datter på 10 i 4. klasse skal også lave forskellige ting, hvilket jeg som sådan også synes er rigtig fint, for så keder hun sig ikke i det tidsrum. MEN der hvor jeg føler mig en smule presset – og får lidt dårlig samvittighed, er når jeg ved, at min mand altså skal arbejde mens han er herhjemme, han kan ikke undervise og hjælpe hende, før han har fri. Og jeg er jo som sagt også på arbejde. Skulle jeg så lave de her lektier med hende hver aften???
HELDIGVIS er vi så heldige at ældstepigen på 19 er hjemme, og hun vil rigtig gerne hjælpe med hjemmeundervisning af lillesøster. MEN hvad hvis hun ikke var hjemme??? Og det er også her jeg får dårlig samvittighed over at min ældste datter nu skal have ansvaret for at hendes lillesøster lærer noget de næste 14 dage… burde det ikke være os forældres opgave, når skolen er lukket ned (med god grund)?
En ny og ukendt situation…
Jeg er ellers ikke typen der ret tit har dårlig samvittighed – men lige i denne her situation, da er jeg godt nok ramt. Måske fordi situationen er ukendt for os…
Jeg kan da ikke være de eneste der står i denne situation? Eller jeg tænker der må da være mange der har svært ved at få det til at hænge sammen, med skolebørn hjemme som skal have hjemmeundervisning, eller mindre børn der gerne vil underholdes, og et arbejde der også skal passes derhjemme. Hvordan får I det til at hænge sammen?
Og igen, jeg er slet ikke imod alle de tiltag som der bliver gjort for at stoppe spredningen af denne coronavirus – for den skal stoppes!
Weekend som vi plejer…
Vi har holdt weekend her lørdag og søndag. En weekend som minder meget om en alm. weekend hos os. Fredagshygge, dog uden X-faktor. Lørdag hvor jeg fik lavet madplan, og handlet ind til den kommende uge – og nej jeg hamstrede ikke 😉 Vi har fået gjort rent, ordnet vasketøj, gjort køleskabet rent, jeg har været i køkkenet og fået bagt boller til morgenmaden, samt lavet de første påskeæg (de kommer senere her på bloggen). Den nye trampolin er også kommet op, til stor lykke for vores yngste gymnast. Så meget lig de ting vi plejer at få presset ind i en weekend. Jeg tror nemlig det er vigtigt at vi stadig skiller hverdag og weekend ad, især for dem der er hjemme.
Det her bliver uden tvivl en marts måned vi kommer til at huske langt ud i fremtiden. For os plejer de fleste weekender i marts måned at stå i gymnastikkens tegn. Men alle opvisninger er aflyst 🙁 ØV
Hvor længe alt dette her skal stå på er jo uvist – ingen ved det – jeg tror desværre ikke at 14 dage er nok. Vi kommer til at mærke til dette langt ind i 2020.
Skal jeg bare se en smule positivt på det hele, så nyder jeg at der ikke skal smøres madpakker hver dag 😉 *hi hi*
1 kommentar
Pia
Jeg har mange af de samme tanker, og ved heller ikke hvilket ben jeg skal stå på. Jeg er alene med mine drenge, og arbejder hjemme mens de skal lave deres lektier. Jeg har lavet et skema til dem i dag, og håber vi ved fælles hjælp kan nå det hele, så jeg ikke hver aften skal lave lektier med dem.
Kh Pia