Bagværk By Warberg Mærkedage Opskrifter

Træstammer a la fastelavnstønder…

Træstammer a la fastelavnstønder...

Når man siger februar, så siger man også fastelavn.

Jeg har besluttet mig for at jeg skal have ryddet godt og grundigt op i min fryser, og dermed også ryddet ud i alle mine kagerester, fra bl. talkager.

Så som det første fik jeg lavet en portions romkugle dej, af en rest chokoladekage, noget hindbær marmelade, kakao og romessens.

Det skulle blive til nogle træstammer a la fastelavnstønder.

Efter at have formet dejen til nogle passende stænger, indfarvede jeg noget marcipan, jeg også havde i fryseren, i 3 farver og lavede et marmoreret marcipanbånd, som kom om stængerne.

Træstammer a la fastelavnstønder...

Med en skrap kniv skar jeg stængerne ud i dele på 4,5 cm..

Enderne på tønderne har jeg dyppet i Dulce chokolade fra Carletti.

Med et modeleringsværktøj har jeg lavet “brædder” på fastelavnstønderne, og til sidst pyntet dem med små stjerner.

Det er faktisk lidt pudsigt med sådanne kager, om det er kugler, stænger eller lign. så spiser jeg dem helst ikke selv.

Jeg kunne heller aldrig drømme om at købe en romkugler eller træstammer ved bageren, men heldigvis så elsker resten af familien disse kager, så de går bestemt ikke til spilde 🙂

Træstammer a la fastelavnstønder...

Noget af det næste jeg skal have gang i her til fastelavn er helt sikkert fastelavnsboller.

Disse her er altid et hit, men måske skal jeg have testet en ny opskrift, det er jo altid sjovt at prøve noget nyt :), overvejer at prøve Annemettes udgave.

Ingen kommentarer

Ingen kommentarer

Læg en besked

Lignende indlæg