I aften skal jeg til udvalgsmøde i vores gymnastikafd.
Vi skal lige have det sidste på plads inden sæsonopstarten i uge 37.
Alle min 3 børn har gået til gymnastik lige siden de kunne gå,
og både Sissel og Sofie er klar i år igen.
Sissel skal i år med både som gymnast på 2 hold og hjælpetræner på et 3. hold.
Sofie skal med på mixholdet for hendes alder.
Og det så ser det ud til at mutti her skal i gang igen.
Efter nogle års pause, er det lykkes os at få et “dame”-hold på programmet,
det glæder jeg mig vildt til.
Det bliver skønt at komme afsted igen, men nok også lidt hårdt *ha ha*
Casper er ikke helt sikker på om han vil med til gymnastik, eller om badminton skal prøves i år.
Han har jo sit golf, men det er der ikke så meget af i vinterperioden.
Så nu må vi se hvad han vælger.
Vi har faktisk altid sagt til børnene,
at de skulle gå til én slags sport eller anden fritidsinteresse om vinteren.
For ud over at jeg synes det er vigtigt at komme ud og få sig rørt i den mørke tid,
hvor de ellers nemt ender foran tv´et eller computeren, så er der jo også det sociale i det.
Og ved at gøre det helt fra de har været små, har de heller aldrig sat spørgsmålstegn ved det.
Med den nye skolereform, forventer vi i gymnastikafd. faktisk en nedgang,
da der nok er nogle børn/forældre som synes det bliver for meget.
Efter den første uge, kan vi dog konstatere at hverken Sissel eller Casper er mere trætte end før
når de kommer hjem fra skole.
Casper nyder der imod, at der ikke skal tænkes på lektier, når han er kommet hjem.
Så de skal helt sikkert afsted.
Hvordan har I det med sport og fritidsinteresser?
Jeg har luret lidt på gymnastiktøj til Sofie og er faldet for disse ting.
Så må hellere få bestilt noget af det til hende så hun er klar til gymnastik sæson 2014/2015.
Ingen kommentarer