Bagværk Frokost Madpakker Opskrifter

Lækre squashboller med skinketern

Indeholder affiliate

Lækre Squashboller med skinketern

Vi er tilbage efter ferien. 3 dejlige uger er godt brugt, og der har både været tid til at hygge, slappe af og praktiske gøremål.

Bl.a brugte jeg en del af den sidste uge på at få bagt lidt forskelligt til madpakkerne, plus kager til Sofie´s 9 års fødselsdag i søndags. Men det er helt okay, for jeg elsker at bage og nyder det. Omend det er en smule varmt lige pt. i køkkenet 😉

Som sagt fik jeg bagt lidt til madpakkerne. Og jeg deler selvfølgelig gerne opskrifterne med jer.

Squashboller eller squashmuffins…

De her squashboller, eller skulle man kalde dem squashmuffins, hitter især hos den ældste teenager herhjemme. Dejen er som en bolledej, men med revet squash og skinke i tern, og så har jeg bagt dem i en muffinsform, fordi jeg synes det giver dem et andet look 😉

Jeg har brugt nogle forholdsvis store muffinsforme fra Nicolas Vahe, som dem her fra KitchenOne.dk.

Man kan sagtens bage dem som alm. boller, da dejen ikke er flydende.

Lækre Squashboller med skinketern

Squashboller med skinketern

Antal 16 stk

Ingredienser
  

  • 50 g Gær
  • 2 dl Mælk
  • 250 g Friskrevet squash
  • 1 håndfuld Solsikkekerner
  • 80 g Oliemargarine
  • 1 spsk. Sukker
  • 2 tsk Fint salt
  • 1 Æg
  • 700 g Hvedemel
  • 1 Æg, til at pensle med
  • 150 g Skinke i tern
  • 16 Store muffinsforme Behøves ikke

Sådan gør du
 

Lun mælken og smuldre gæren heri.

    Riv squashen på den grove side af rivejernet, og kom det i gærblandingen.

      Kom oliemargarine, sukker, salt, ægget og skinketern i.

        Tilsæt hvedemelet lidt af gangen, til dejen er blød og en lille smule klistret.

          Lad dejen hæve i 45 min. med et klæde over, ved stuetemperatur.

            Del dejen i 16 lige store stykker og form dem til en bolle.

              Læg bollerne på en bageplade med bagepapir eller kom dem i en muffinsform.

                Lad dem igen hæve i 30 min. mens ovnen varmes op til 220 gr. (190 gr. varmluft)

                  Pensel bollerne med et sammenpisket æg.

                    TIP: Kom evt. et knsp. salt i ægget, det fjerner sejheden og gør det nemmere at pensle.

                      Bag bollerne midt i ovnen i ca. 12 min.

                        Noter

                        Jeg udskifter ofte noget af hvedemelet med 200 g. grahamsmel eller noget andet groft mel.
                         

                        Lækre Squashboller med skinketern

                        Vidste du:

                        Hvis du har rigtig mange squash i haven, så kan du sagtens rive dem og fryse dem ned!

                        Når jeg bruger optøet squash, så presser jeg det meste af vandet ud af dem inden jeg kommer det i bagværket og så bruger jeg dobbelt så meget, som der står angivet i opskriften.

                        Ingen kommentarer

                        Ingen kommentarer

                        Læg en besked

                        Lignende indlæg