Så har vi ski ferie 🙂 Shit det er tiltrængt synes jeg.
Jeg glæder mig til bare at skulle tøffe rundt, hygge med familien, opleve og forhåbentlig nyde en koldt glas rose´ i solen 🙂
Børnene har været på ferie ved Bedstemor og Bedstefar siden mandag aften og i aften henter vi dem hjem igen. Det glæder jeg mig til.
Men først skulle jeg lige have afleveret et babytæppe i en barselsgave.
Så i går var på barselsvisit hos min veninde, der netop har fået hendes 4. søn. Lille Anker <3.
Og selv om jeg så absolut er færdig med at få børn, så må jeg indrømme at han var lige til at tage med hjem 😉
Min veninde og hendes kæreste vidste ikke kønnet på barnet inden han blev født, så da jeg skulle igang med at lave et babytæppe til dem, skulle det gerne være noget som passede til begge køn. Så synes at både lyserød og lyseblå var udelukket.
Valget faldt derfor på denne her fine karrygule farve, sammen med natur og koksgrå.
Dette babyæppe er hæklet i sildebensmønster (også kaldet fiskebensmønster). Du kan finde en vejledning til metoden her.
Jeg ved ikke lige hvor mange masker jeg har i bredden, men man kan jo lave sit babytæppe i den størrelse man synes.
Jeg har hæklet 3 rækker natur, 1 række gul, 3 natur, 1 gul, 3 natur, 1 gul, 3 natur og 8 koksgrå, og så er det bare at gentage det til det har den ønskede længde.
Til sidst har jeg hæklet en bølgekant rundt om babytæppet.
Garnet er blot alm. 4/8 bomuldsgarn, hæklet med nål 3.
Derudover fik lille Anker også en hæklet bjørnerangle. Det er første gang jeg har lavet sådan en, men bestemt ikke sidste. Selv om det er et pillearbejde, så er det også lidt hyggeligt.
Og især når de skal samlet, og man kan se det udtryk den får, når der kommer øjne, bryn osv. på.
Jeg har faktisk lavet en der passede til, hvis det nu blev en pige, men den gemmer jeg til en anden gang 😉
Bjørnen er lavet ud fra lidt forskellige mønstre, tilsat mine egne tilrettelser, men hovederne fra Jordemorstrik, kan fint bruges til at lave en rangle.
Opskrifterne er super nemme at forstå og følge, jeg har før brugt dem til bl.a denne kaninnusseklud og denne her nusseabe.
Sidst men ikke mindst, så har tæppet fået MIT mærke på 🙂
Helt simpelt og enkelt, og lige som jeg gerne vil have det.
Jeg har selv lavet mærket. Læderet har jeg købt her hos Hobbii, og med mine prægestempler fra cchobby.dk, har jeg “slået mit navn i læderet.
Det er altid lidt med spænding i maven at give hjemmelavet gaver. Heldigvis ved jeg efterhånden hvem der gerne vil have det jeg laver, og hvem der foretrækker noget andet. Og denne gang blev det heldigvis modtaget med glæde <3
Rigtig god weekend til jer, og ferie – hvis I er lige så heldig som jeg 🙂
Ingen kommentarer