I fredags holdt vi konfirmation for Casper, vores dreng.

En dag som han havde glædet sig rigtig meget til, og talt dagene til.

Casper er døbt, og i vores familier er der da også tradition for at blive konfirmeret. Men på et tidspunkt var Casper faktisk ikke sikker på at han ville konfirmeres. Så derfor har vi flere gange haft snakken om hvorfor man bliver konfirmeret.

Og faktisk synes jeg det er ret interessant at have disse snakke med vores efterhånden store børn. Uanset om det er konfirmationen, uddannelse, valg til folketinget eller andre store valg der skal tage stilling til i fremtiden eller nu.

Hvis Casper havde valgt ikke at blive konfirmeret havde vi bakket 100% op om den beslutning, men så  ville der ikke blive nogen nonfirmation-fest. Jeg (vi) synes simpelthen ikke at det er rigtig at fejre noget som ikke er der.  Jeg respektere virkelig de unge mennesker der tager et aktiv valg, og vælger konfirmationen fra fordi de ikke tror på Gud, eller hvilken anden grunden de nu har til det. For når man gør sådan, så må det være fordi at de har sat sig ind i hvad det drejer sig om, og det ønsker de ikke at være en del af.

Men Casper valgte at han ville konfirmeres.

Min lillebror havde sørget for at Casper fik en anderledes tur fra kirken til festadressen. Og faktisk var det en af mine gamle arbejdskollegaer som kørte Triken. Heldigvis Casper synes det havde været en mega fed tur, vi var ellers lidt spændte på hvad han ville sige til den :).

Da hverken jeg eller C. er de store taler, havde vi fået lavet en sang til Casper. Og som den store gamer han er, havde jeg forsøgt at lave en skærm, med et Minecraft spil. 40 små kasser er blevet klippet ud, foldet og limet sammen, og hver kasse indeholdt en sang til hver af gæsterne 🙂

Skabelonen til kasserne har jeg fundet her.

Måske en smule usædvanligt, men Casper har faktisk hele vejen igennem planlægningen af konfirmationen, haft en ide´ om farve, tema, mad, tøj osv. Så alt er blevet godkendt af ham inden jeg har været kreativ 😉 Indbydelserne kan I se her.

Festen blev ikke holdt hjemme hos os selv ( i hvert fald ikke den første del af den), men vi havde fået lov til selv at medbring småkager til eftermiddagskaffen. Så min mor bagte en slags, min svigermor en anden, og jeg lavede kransekagestykker. I stedet for at pynte dem med en nød på toppe, eller et cocktailbær (som det kun er mig der kan lide ;)), valgte vi at pynte dem med et par små blomster i fondant, og chokolade på bunden.

Det bedste ved kransekage er at de kan fryses, så de kan laves i god tid før de skal bruges. Eller faktisk så skal de her fryses inden.

De er super nemme at lave, så her får I lige min opskrift:

Og så til sidst hele familien Warberg, efter en virkelig skøn og dejlig konfirmationsdag med familie og venner, som alle var med til at gøre dagen

“den bedste dag ever”

som Casper udtrykte det inden han gik i seng 🙂